Gadekæret
Som enhver landsby har Gammel Egå også haft et gadekær, hvor vores gadekær og boulebane nu ligger.
Branddammen og arealerne omkring var bymandsjord, d.v.s. alle byens mænd - ejerne i ejerlauget (Egå by, Egå) var medejere af det pågældende område.
Da branddammen var nedlagt og vi selv i landsbyen skulle stå for vedligeholdelsen, indledte vi i 1989 et samarbejde med Århus Amt og Århus Kommune for at kunne udnytte området som et nyt og brugbart rekreativt areal.
Vi fik udarbejdet en plan for området, og efter undersøgelse af bundforhold m.m. gik arbejdet i gang med tømning af dam og nedbrydning af betonkanter i juni 1991.
I foråret 1992 var selve gadekæret færdigt med vand i og et stendige ud mod Mejlbyvej.. Der gik længere tid med det omkringliggende areal med indretning af boulebane, plantning af træer og placering af bymandssten, men i maj 1994 kunne vi endelig indvie arealet.
Hele området har siden hen været samlingssted anden søndag i august i forbindelse med den årlige bouleturnering, hvor vandrepokalen efterhånden har cirkuleret rundt på samtlige veje i Gl.Egå.
Se flere billeder fra gadekærets tilblivelse og indvielsen af boulebanen under GALLERI - FØR 2004.
Tømning af gadekæret - juni 1991
Maskinerne nedbryder betonkanterne
Gadekæret har taget form - marts 1992
Dronningen indvier boulebanen - 28. maj 1994